torsdag den 26. marts 2009

Alt for længe siden!!

Nøj hvor er det bare længe siden jeg har skrevet på min blog sidst! Dagene flyver bare afsted, stå op, i skole, arbejde eller rengøring, lave mad og så sove. Jeg få ikke lavet specielt meget scrap for tiden, er gået lidt i stå med billederne men prøver at tvinge mig selv til at tænke lidt anderledes og lave nogle BOM LO's. Der er en hel masse LO's jeg ikke har fået vist her, men det er ikke helt til at overskue hvilke jeg har vist, hvilke der bare er brugt til konkurrencer og hvilke jeg endnu ikke har taget billeder af, så de bliver ikke vist lige i første omgang men måske hen af vejen hvis jeg husker at blogge igen ;)

Jeg er meget tæt på at være færdig med skolen, til juni er det slut og så skal jeg ud og være i lære i 2 år. Jeg har endnu ikke 100% fundet en elevplads, da bestyreren hvor jeg arbejder som deltid rigtig gerne vil beholde som elev. Hun er ved at undersøge om det kan lade sig gøre, og jeg håber og krydser fingre for har ikke rigtig noget plan B lige nu. Har droppet dekoratør drømmen og satser istedet for på en butiksuddannelse når nu den helt store drøm er at få min egen butik. Samtidig vil jeg også gerne arbejde i en butik med varer der interesserer mig da det trods alt er 2 år jeg skal beskæftige mig med det. Men nu må vi se, i løbet af næste uge skulle jeg gerne være lidt klogere da jeg skal til samtale med min vejleder, og min chef burde ha fået svar.

Herhjemme er vi efterhånden faldet rigtig godt på plads, og har lært at indfinde os med at bo sammen med et andet menneske så tæt på og ikke have noget "i fred". Jeg skal prøve at få taget lidt billeder når jeg engang har fundet nogle batterier til mit kamera, der er nemlig sket en hel del siden jeg tog billeder sidst. Mit scraprum er blevet færdigt og helt som jeg gerne ville have det, jeg opholder mig bare ikke så meget derinde som jeg gerne ville.

I aften skal vi ud til mine forældre og spise, det er altid rigtig hyggeligt. I morgen har jeg fri fra skole (har jeg hver mandag og fredag) der skal jeg ha gjort lidt rent i lejligheden for Ricki's søster kommer på besøg omkring kl 17 og bliver helt til søndag !! Vi regner med at skulle finde på et eller andet og lave lørdag, en tur på strøget eller bakken hvis det er nogenlunde vejr og hvis det regner så bliver det nok fields eller fisketorvet:P

Nå jeg vil smutte igen og lige nyde den sidste time jeg er alene hjemme idag:P

Ingen kommentarer: